Hvis din baby ved 4-5 måneders alderen er klar, kan I starte stille og roligt op med projektet babymad. Hvis din baby har det fint med amning eller modermælk, er de officielle anbefalinger at vente med at starte på maden til hen mod 6 måneders alderen. I må tidligst starte ved 4 måneder og skal senest i gang ved 6 måneder. Det er barnets behov, udvikling og interesse der bestemmer, hvornår i skal i gang.
Det er meget forskelligt hvornår din baby (og nogle gange også mor) er klar til at starte på den rigtige mad. Det er vigtigt at følge din baby og holde øje med de tegn han/hun viser. Din baby er parat når:
han/hun kan sidde op (med støtte/pude) og holde hovedet selv.
viser interesse for maden I andre spiser f.eks. åbner munden, smasker, prøver at tage mad eller putte noget i munden.
viser tegn på sult og at mælken ikke er nok.
Der er typisk ved 5-6 måneders alderen et ‘åbent vindue’ hvor mange har en naturlig interesse for maden og er nysgerrig på at smage på og lære forskellige fødevarer at kende. Det kan være med god succes, at starte her. Får de ikke stillet deres interesse eller får lov til at få noget mad, kan ‘vinduet’ lukke igen og det kan så blive lidt sværere at starte op på maden senere.
Jo tidligere i starter med maden, jo langsommere skal i gå frem. Når i starter ved 4 måneders alderen, er det kun små smagsprøver (måske enkelte skefulde i starten).
Start med 1 gang om dagen og øg gradvis i mængden af mad og antal måltider om dagen.
I starten handler det mere om at lære alt det nye - maden, skeen og hvordan det føles og håndteres i munden. Derfor er mængden ikke vigtig i starten. Senere bliver måltider mere mættende og vigtig for at din baby får nok energi og næring i løbet af dagen.
Det kan være rigtig spændende at være med ved bordet når i andre spiser og han/hun vil lære meget af at kigge på jer og hvad i gør. Er din baby ivrig kan I evt. forsøge med en agurkestav eller skære en god skive agurk, hvor i tager midten ud, så det danner en ring som kan sættes på tommelfingeren. Det er spændende både at få lov til at mærke noget helt nyt - det er både lidt koldt og vådt og føles anderledes i munden. Din baby kan få god underholdning, læring og øvelse ud af, at sutte/gnaske lidt på sådan en agurk. Har din baby tænder skal du selvfølgelig være ekstra opmærksom på at han/hun ikke får bidt agurken over. Hold generelt altid godt øje med din baby når I starter på maden og lad ikke din baby sidde alene med noget mad.
Det findes ikke ét bestemt tidspunkt som er det bedste - det afhænger af din baby. Det vigtigste er at din baby er frisk, veludhvilet og klar på at prøve det nye. Om det er formiddag, frokost eller eftermiddag er op til dit barns rytme.
Når I er kommet rigtig i gang med maden og øget til flere måltider, er det godt at fortsætte i en fast rytme, så I ikke springer måltider over, som din baby er blevet vant til at få.
Grød eller grøntsags- og frugtmos er god begyndermad. Det er vigtigt, af maden i starten er blød og cremet - særligt hvis I starter ved 4 måneders alderen.
Mange starter med at give en mild grød lavet på majs- eller hirsemel, da det har en fin struktur og neutral smag. For nogle fungerer det bedre at tilføre lidt smag til grøden ved at toppe med lidt grøntsags- eller frugtmos.
Det er forskelligt fra barn til barn, hvad der fungerer og det bedste er at prøve sig frem og finde ud af, hvad der er bedst for dit barn.
Du kan servere grød på majsmel, hirsemel, boghvedemel og når dit barn er klar på en lille smule struktur kan du bruge hirseflager eller havregryn.
Grøntsagsmos er også god begyndermad. Det kan være mos lavet af f.eks. kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, squash, græskar og sød kartoffel - kogt og blendet til en blød konsistent. Det kan nærmest være som en tyk suppe. Jo ældre barnet er, jo grovere kan mosen være. I starten er det fint at blende grøntsagerne til en blød mos - senere er det fint at mose dem med en gaffel, hvor der kommer mere struktur i mosen.
Indtil 6 måneder må din baby ikke få disse grøntsager: spinat, rødbede, selleri, fennikel, rucola, rabarber pga. højt indhold af nitrat. Efter 6 måneder må de gerne introduceres i små mængder.
Frugtmos er også lækkert og fuld af smag, så det kan du også servere for din baby. Sørg dog for ikke at servere frugtmos som eneste måltid. Frugtmos mætter ikke på samme måde som grød eller grøntsagsmos og giver ikke nok energi. Desuden er frugtmosen typisk dejlig sød i smagen, som din baby naturligt foretrækker. Får din baby meget frugtmos kan det medvirke at det fastholdes i de søde smage og ikke lærer grøntsagernes smage at kende. Varier maden og de forskellige smagsindtryk. Server f.eks. frugtmos som topping på grød eller som dessert. Du kan koge frugtgrød af mange forskellige frugter og bær - æble, pære, fersken, bær. Du kan også mose/blende friske frugter som melon, mango, banan eller bløde pærer. Vær opmærksom på at banan for nogle babyer kan virke forstoppende.
Både grød og mos gøres efterhånden tykkere med noget struktur (det vil sige små klumper eller grovere korntyper, som giver lidt grovere grød). Når konsistensen ændrer sig, lærer din baby at tygge på maden og får forskellige fornemmelser i munden.
Når du laver grød og mos selv, skal du huske at tilføre fedtstof og modermælk/modermælkserstatning, som giver god næring og energi og gør mosen lækker. Skift mellem forskellige typer af fedtstof - brug både smør, oliven- og rapsolie.
Din baby må nu (fra 4 månder) få koldt vand at drikke fra vandhanen uden at det har været kogt først. Server gerne lidt vand eller modermælkserstatning til maden, som slukker tørsten under måltidet. Du kan servere det i små glas som f.eks. shotsglas/snapseglas. Det passer perfekt til din babys lille mund og små hænder og din baby vil hurtigt finde teknikken i at hælde, drikke og lærer hvordan det fungerer, når man drikker af et glas. Mange babyer vil også synes, det er sjovt at være med til at holde på glasset og drikke selv, når de lige har fundet ud af, hvordan det fungerer. Og her passer et lille glas godt i deres hånd. På den måde lærer de hurtigt at drikke af kop.
Når de har bedre styr på motorikken og vandet, kan de fint overgå til ‘almindelige’ baby-/børnekopper, som de kan holde på med to hænder.
Modermælk eller modermælkserstatning er stadig i dette stadie den vigtigste kilde til energi og næring for din baby og der hvor din baby bliver rigtig mæt. Derfor sluttes alle måltider med mælk for at mætte din baby.
Din baby har fra start præference for sød og fed smag som modermælk / modermælkserstatning. De andre smage læres at kende, når din baby begynder at spise mad. Det viser sig, at mange af de smagspræferencer man får i tidligt barndommen også følger en som voksen. Derfor er det ekstra vigtigt at gøre en god indsats for at din baby udsættes for og tilvænnes mange forskellige smage gennem masser af forskellige fødevarer. Særligt når de er helt små og meget nysgerrige og ivrige efter at smage på og spise mange forskellige ting, er det godt at variere og introducere så meget forskelligt mad som muligt. Allerede ved 1½ -2-års alderen (for nogle tidligere og nogle senere) begynder de fleste at afvise noget mad og blive mere selektiv i sine præferencer.
Der er forskellige tilgange i forhold til at introducere ny mad for din baby. Nogle starter med en neutral base i form af grød og tilfører smag med frugt- eller grøntsagsmos på toppen.
Ved grøntsager er det også forskelligt, hvad der fungerer bedst for den enkelte. Mange har glæde af at introducere lidt af gangen kombineret med noget velkendt. Det kan være at blande en enkelt ny grøntsag i mosen af gangen. F.eks. blande kartoffel med gulerod og derefter tilføje eller bytte gulerod ud med broccoli næste gang. Andre har bedre succes med mos af en enkelt grøntsag af gangen. Du kan med fordel gøre begge dele så din baby oplever både kombinerede smage, men også får mulighed for at smage og lære de enkelte grøntsager at kende.
Efterhånden som din baby får styr på at spise mosen og lærer at tygge, kan du give godt kogte og bløde grøntsager i små stykker som din baby kan spise. På den måde får de den rene smag af små buketter broccoli, blomkål eller små kartoffelstykker. Og samtidig øver de motorikken, når de selv skal fange de små stykker mad med fingrene og ramme munden.
Det kræver tålmodighed at starte på projektet babymad. For din baby er dette et stort projekt og mange nye indtryk og ting, der skal læres. Både udstyr som ske, kop og hagesmæk er nyt og så maden i munden, de mange smage, konsistenser og hvordan det skal tygges og synkes.
Det er helt normalt at din baby spytter maden ud igen. I starten fordi din baby ikke ved hvordan maden skal håndteres i munden og tungen derfor skubber det ud igen. Og senere også når der kommer nye ukendte smage, som skal tilvænnes. Din baby kan vrænge på næsen eller give udtryk for ikke at kunne lide det, men giv endelig ikke op. De fleste skal smage på maden flere gange, før det vænner sig til eller accepterer den nye smag. De små skal ofte kun smage nogle enkelte gange, mens de større børn ofte skal smage 8-15 gange før de er vænnet til den nye smag.
Slut derfor ikke måltidet fordi din baby vrænger på næsen eller spytter det ud. Giv en tår at drikke, vent et øjeblik og prøv igen. Det kan også være en hjælp at din baby selv får en ske og prøver (med lidt hjælp) at spise selv. Bliver din baby ved med at afvise maden, skal du selvfølgelig ikke presse på. Prøv så at give det dagen efter og bliv gerne ved. Tålmodighed i babymadsprojektet er en god ting.
Overgangskost kalder man den mad din baby spiser i perioden fra den første mad serveres i 4/5/6 måneders alderen og indtil han/hun spiser jeres ‘almindelige’ familiemad. I denne periode er maden særlig tilpasset din babys alder og udviklingstrin og ændres gradvis i løbet af perioden til at minde mere og mere om den almindelige mad I selv spiser. Der tilføres flere fødevarer, maden bliver grovere og hårdere og i takt med at din baby lærer at håndtere maden, tygge, får tænder og bedre motorik osv. - så kan din baby også spise mere varieret. Husker du løbende at udfordre dit barn på smag og konsistens, sikrer du dig udvikling og læring for din baby og samtidig gode og mange forskellige madoplevelser - det er godt givet ud, da det følger din baby resten af livet.
Der er så mange ting at sætte sig ind i, når ens liv og hverdag bliver beriget med en lille sød baby. Det kan til tider være svært at overskue det hele og vide, hvor man skal starte. Der er både udstyr, amning, søvn, udvikling, stimuli osv. - og så kommer man til projekt babymad.
Der findes meget forskelligt babymad og mange færdige eller semi-færdige produkter på markedet, som din baby må få. Det kan godt være svært at gennemskue, hvor meget der reelt er, hvad der er til de forskellige alderstrin og udviklingstrin, og så er det umuligt at finde det hele i ét enkelt supermarked.