De fleste børn er nu ved 8 måneders alderen klar til at få mere fingermad som f.eks. brød. Det er som med alt andet ved børn forskelligt og nogle er ikke helt klar endnu og nogle er allerede igang, det vigtigste er at tage det i barnets tempo og selvfølgelig støtte udviklingen ved løbende at udfordre på konsistenserne og smag og fortsætte med at introducere ny mad for barnet.
Du har måske set frem til tidspunktet, hvor du hurtigt og nemt kan smøre en mad til dit barn eller måske synes du det er alt for tidligt og er ikke helt klar. Det er et nyt stadie og helt anderledes med rugbrødsmadder i forhold til al den mos og grød du hidtil har serveret.
Der findes et utal af muligheder for at servere spændende små hapsere for dit barn. Sørg for at brødet af uden hele kerner, da dit barn ikke kan fordøje hele kerner. Dog må der gerne være masser af fibre i brødet, som giver dit barn mæthed og noget at arbejde med i maven. Varier brødet så du både serverer groft og lyst brød. Du kan gøre brødet lidt blødt i starten ved at putte lidt vand på det, mens dit barn lærer at spise det.
Smør brødet med noget blødt som din baby nemt kan spise i starten og varier gerne mellem både fisk, kød og grønt på brødet. Er udvalg kan være leverpostej, kødpølse, fiskepålæg (såsom makrel og torskerogn), hummus, avocadomos, æg. Du kan også lave grøntsagsmos som ærtemos, broccolimos osv., som også sagtens kan smøres på brødet.
Server gerne kogte grøntsager ved siden af. Små stykker kogt broccoli, gulerødder, ærter, majs, kartoffel er godt fingermad. Kogte kødboller eller fisk er også fint at gnave af og pasta er de fleste børn også glade for - start med de små eller skær dem over. De helt små suppepasta er fine til start.
Smør gerne brødet med varierende fedtstoffer såsom mayonnaise, pesto og smør så de derigennem også får nogle forskellige fedtstoffer.
Selvom dit barn synes det er sjovt og spændende selv at spise og er det også hårdt. Der bliver brugt meget energi, koncentration og øvelse på at spise maden selv med fingrene. Derfor er det en god idé at supplere med hjælp, hvor du giver maden eller lidt grød/mos ved siden af. Så sikrer du dig at dit barn bliver ordentlig mæt og ikke stopper med at spise fordi han/hun er træt. Det er heller ikke alt dit barn kan selv endnu og nogle gange er det også rart som forælder at servere en omgang nem og hurtig grød uden at skulle igennem det store madshow. Det er også helt i orden.
Når der skal laves og serveres mad op mod 6 gange om dagen, kan der bruges mange timer i køkkenet med at forberede, servere, rydde op og tørre af. Derudover kommer indkøb og planlægning af al maden. Nogle gange er det bare rart med en nem løsning. Der findes heldigvis mange gode produkter på markedet som er fuld af kvalitet og smag som du med god samvittighed kan servere for dit barn. I har nok allerede prøver flere af dem. Der er både pulvergrøden, frugt- og grøntsagsmos som fås både i glas og på tube (smoothies) og så de færdige spiseklare måltider.
Når man laver mad derhjemme ender mange ofte med at lave og servere nogenlunde det samme og når man har fundet en favorit og lært hvad der fungerer, holder mange gerne fast i det. Det giver god mening og er rart at vide, hvad der fungerer. Det er dog stadig en god idé stadig at servere nye retter, smage og måltider for dit barn, som er i gang med at udforske madens verden.
Og det er helt ok også at vælge den nemme løsning - det er ikke nogen dårlig løsning. Du behøver nemlig ikke at skulle gå på kompromis med kvalitet, smag og økologi. Der findes masser af rigtig gode produkter, som ligner den hjemmelavede mad, så du kan servere mad lavet på simple opskrifter med rene, gode og økologiske råvarer.
4-5 måneder - Opstart med babymad